Genbrugsguld

27. september 2014

Jeg synes, det er helt fantastisk at finde et slidt og gammelt møbel og investere tid og umage i at gøre det smukt og lækkert igen. Min mor fandt dette kasserede skab og havde helt ret i, at det var lige mig. Bunden på skabet var en smule i stykker da jeg fik skabet hjem, men efter lidt småreparationer har det fået et nyt liv med en gang maling og nye fine greb. Skabet er oprindeligt i helt mørkt træ, så efter en god gang grundmaling har det ydeligere fået et par lag maling til at dække det helt. Jeg er helt vild med det flotte mønster på stykket mellem lågerne. Det er lidt skævt nogle steder, men i min verden er det uperfekte i dette tilfælde helt perfekt. Grebene er fundet i mors gemmer men kan vist nok findes i Jem og Fix til et lille beløb. Her kan man jo freestyle så meget man nu vil. Jeg havde egentlig købt nogle andre fede, diamantformede greb – de kunne desværre ikke nå igennem lågen og kunne ikke skilles ad… Men de fine blomstrede og gammeldags greb er mindst lige så fine 🙂

BLOG - Interior and DIY

Den fine kobber-farvede fyrfadsstage er en gammel gave fra min bror og er endnu et DIY-projekt som blev offer for min kobbermaling – mere om dette i et seperat indlæg 🙂 Skabet er suverænt til opbevaring af alle de ting som ikke behøver at stå fremme. Den gemmer blandt andet på alle mine film, mine bøger, ekstra køkkensager og mine smukke vinglas.

DSCF1690

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar