Fødselsdagsweekend og december-mode

23. november 2014

Ikke nok med, at sidste weekend var virkelig dejlig, så har jeg haft endnu en fantastisk weekend i Skive med min lige så fantastiske familie! Jeg har både færdiggjort endnu et studieprojekt, forkælet min søde lillebror og fejret min bedstemor med en masse grin og et overflod af mad. Den største glæde for mig er at være sammen med min familie og dem jeg holder særligt meget af, så jeg nyder hvert sekund når jeg er hjemme på weekend. Og når der så er rigelige mængder af bedstes mad, så er det altså bare hyggeligt…

Jeg er også gået helt i december-mode og jeg hører nærmest ikke andet end julemusik – jeg har overgivet mig fuldstændig. Jeg har også fået min store kasse med julepynt med hjem i lejligheden, og der er altså allerede blevet sat et par enkle juleting frem, selvom der er endnu en uge til 1. december. Mit julepynt passer ikke synderligt godt sammen men det er samlet siden jeg var helt lille, så det betyder alt sammen noget helt særligt for mig – jeg købte dog nogle fine og lidt mere “voksne” ting sidste december, som også får en plads et sted på mine 29 kvm… Jeg går amok i næste weekend, for så må man altså godt! Stjernefletteriet er til gengæld i fuld sving og jeg elsker det. Der kommer til at hænge stjerner hér, dér og alle vegne i mit hyggelige lille hjem – som I forresten snart også skal have nogle billeder af…

Fordi det snart er jul, laver jeg gennem hele næste måned en “december-challenge” hvor I hver dag får et indlæg om et eller andet forudbestemt emne – det betyder, at I både får svar på mine personlige favoritter når det kommer til julefilm, julemusik og juleslik, et kig ind i min julede og dejlige hverdag og så deler jeg også alle mine juleønsker med jer! Mon ikke I også får lidt flere DIYs? Så kig ind gennem hele næste måned! 🙂

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar