10 skæve facts #2

6. marts 2015

I søde læsere. Jeg synes, at I skal have endnu en chance for at lære mig lidt bedre at kende, så her kommer 10 nye, skæve facts om mig:

  1. Jeg har været gymnastikbarn i hele mit liv, og selvom jeg har prøvet forskellige sportsgrene, vinder gymnastikken hver gang. Sidste forår kunne jeg fejre mit 15. år i Skive Gymnastikforening, og jeg savner at være med som træner…
  2. De tre lyde jeg hader allermest, er lyden af folk der smasker, lyden af mit vækkeur, og lyden af sirener – den sidste er nok værst.
  3. Jeg har altid været lidt af en læsehest, og prøver på at læse en masse udover pensum til studiet. Sommetider er det bare liiiidt tungt at “fri”-læse i en bog, når man har læst rigtig mange siders teori…
  4. En af de ting, jeg glæder mig allermest til hvert år, er vores årlige familiefest. Min bedstemor og hendes søskende skiftes til at samle os alle (vi snakker mange mennesker) til stor fest med både kaffebord, udendørsspil, kolde øl en masse og stor buffet. Det er årets allerbedste fest!
  5. Jeg synes, at myggen er et super nederen dyr.
  6. Jeg har kun én kusine og ingen fætre, og det betyder at søde Agnes bliver forkælet ualmindeligt meget. Jeg vil gøre alt for den lille mus og som hun siger, så kan jeg simpelthen ikke sige ‘nej’ til hende…
  7. Madprogrammer er et totalt hit og jeg elsker når tv-oversigten viser madprogrammer hér, dér og alle vegne. Især Brødrene Price og Masterchef Australia er favoritter!
  8. Påskeliljer, tulipaner og roser er nogle af de fineste blomster hvis man spørger mig, og der er ofte friske blomster alle steder i min lejlighed…
  9. Jeg er mega stædig og det er både godt og skidt. På den ene side kan jeg godt være lidt svær at arbejde sammen eller diskutere med, hvis jeg ikke styrer min stædighed lidt, men på den anden side er jeg enormt selvstændig fordi jeg gerne vil gøre det meste selv og lærer en masse af både fejl og succeser…
  10. Jeg ved ikke en klap om værktøj, men ejer dog en boremaskine og er ikke bange for at give mig i kast med både at samle møbler og bore huller – hvad gør man ikke for et fint hjem?!… 😉

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar