Et skridt frem og to tilbage

7. februar 2016

35

Dette indlæg har egentlig været en uge undervejs, men det har på en eller anden måde været svært at få det udgivet, og jeg har trykket ‘slet’ maaaaange gange. Men, here goes. Tag lige godt imod det, ikke?

Sidste fredag fik jeg sgu lige lidt af en lussing af livet. Efter et halvt år, sådan rimelig fri for noget som helst, fik jeg en ordentlig omgang tæv af den angstlidelse, jeg har haft i mit liv de sidste tre år. Jeg passede hus og hunde hos mine forældre i Skive og det plejer ellers ikke være noget problem, overhovedet. Allerede torsdag havde jeg lidt en forkert ‘feeling’, og jeg skal da love for at den ‘feeling’ fik ben at gå på fredag aften. Det første jeg tænkte, var “ØV!”, og mange andre, knap så pæne, ord. For hold nu op, hvor var det bare øv!

I de tre år, jeg har kæmpet med en angstlidelse, var det første år – uden tvivl – det værste og hårdeste. Især efter jeg er flyttet hjemmefra, er jeg nærmest kun i bedring og har i ret lang tid haft ret godt styr på, hvad der trigger min angst, og hvad jeg skal være opmærksom på og undgå. Det at holde angsten nede handler, især, for mig om at være i en sund mental balance og vide, hvad jeg skal og ikke skal bruge min tid og energi på. Det handler også, for mig, om at have de rigtige mennesker i mit liv og kun være sammen med nogen, der bidrager med noget positivt. Det betyder sommetider også, at jeg har måtte vælge bekendtskaber fra, selvom det kan være enormt hårdt. Jeg har mistet venner og veninder hen ad vejen, og selvom det er enormt ærgerligt, så er det også godt. Hvis dem, der er i mit liv, ikke er der, når det hele brænder på, så gør de intet godt for mig.

Selvom det var en hård tur i weekenden, så er jeg ret ovenpå nu. Det hjalp enormt meget at komme tilbage på job, efter 10 dages post-operation-sygemelding, mandag morgen. Der har, overraskende nok, intet været i den seneste uge, efter jeg er tilbage i min faste rytme, så det er egentlig ret lækkert. Jeg tror helt sikkert, at det her brud på min rytme er skyld i lidt tilbagegang, men jeg krydser stadig fingrer for, at det er et engangstilfælde, for det har gået ret godt det sidste lange stykke tid 🙂

Denne weekend har foregået fuldstændig nede i gear – det var tiltrængt efter en lang uge og hård weekend. Mentalt er jeg ‘back on track’ og det har jeg pænt meget optur over. Jeg vil tage sidste weekend som en reminder om, at jeg skal huske at passe på mig selv og mærke, hvad jeg har brug for. Heldigvis er jeg stædig som bare fanden, så angsten får ikke lov til at vinde – den kan få fingeren, kan den…

Relaterede Indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Update & efterårsplaner | www.josefinevesterherup.dk 4. december 2016 at 15:44

    […] jeg glæder mig ret meget til efteråret! Jeg startede året ud med en operation efterfulgt af en lussing af angsten – jeg havde et par gode dage efter genoptagelse af job, men 10 dages ekstra sygdom slog mig […]

  • Svar 2016 so far | www.josefinevesterherup.dk 4. december 2016 at 16:08

    […] at være hjemme og vende – der er ingen som mor, når man er syg… Jeg nåede at få en lussing af livet inden kalenderen viste februar, men at komme tilbage på job har helt sikkert fået mig på rette […]

  • Skriv kommentar